Gåsepigen

Gåsepigen

Nu kan du også sende mig en mail!

Send en mail
Galleri Keld
Kagegalleri

Ti gange så meget gås

GåsPosted by Gåsepigen Mon, April 29, 2013 12:49:06
Faster Anna er nu i gang med sin 19. dag. På kun 17 dage har hun mere end tidoblet sin vægt - fra 140 gram til 1.427 gram i dag. Wow.

Man kan både se og mærke, at der nu er meget mere gås. Hun kan snart ikke ligge foran bogen inde i sengen - eller det kan hun nu sagtens, men så kan jeg bare ikke læse i den. Man er ikke længere i tvivl om, hvorvidt hun er inde i håndklædet. Men jeg kan stadig bære hende i én hånd! Hendes bæ er ikke længere til at overse. Alene splutlyden kan næsten overdøve et af fars hosteanfald. Og det grønbrune areal er blevet meget større. Der bliver brugt en hel del toiletpapir, vådservietter og håndklæder.

En våd gæsling er altså ikke specielt yndig:

I forgårs tog hun sig en glad badetur i den lille balje ude på græsset. Der var dejligt solskinsvejr, og hun kastede sig begejstret i "bølgerne". Bagefter blev dunene omhyggeligt vredet for vand og lagt i de rette folder. I løbet af kun en halv time var hun fin og fluffy igen.

En af karperne i dammen havde det skidt, så jeg fiskede den op med hånden(!) og gav den en sikkerhedssko i hovedet. Senere fandt Georg den, og det lykkedes ham at spise næsten halvdelen af den.